Leksikon K - T
Kejsersnit; sectio caesarea Er et kirurgisk indgreb til at forløse et barn inden den naturlige fødsel. Foretages hvis der opstår komplikationer ved en fødsel - eller hvis en situation opstår hvor der er fare for moderens eller fosteres liv ved at fortsætte graviditeten. Et moderne kejsersnit foregår ved at lægen skærer et tværsnit i huden, lige i grænsen til kønshårene, der er ca. 15 cm langt (kaldet et bikinisnit). Der åbnes videre ned til underhuden, fedtlaget og de hinder, der omgiver musklerne, til musklerne, til bughinden, og indtil man når ind til livmoderen. Livmoderen åbnes og åbningen udvides. Når åbningen er stor nok, griber lægen fat om barnet og trækker det ud. Når barnet er født, klippes navlestrengen over og moderkagen tages ud. Herefter lukkes igen som efter en almindelig operation.
Kemi; Kemi i form af farvestoffer, parfume, make-up, phtalater (Blødgørende stoffer), maling og lignende er ikke anbefalet af benytte under en graviditet, a du optager de forskellige stoffer i blodet, ligesom det frarådes af astma og allergiforbundet helt at undlade at anvende disse allergener til spædbørn i alderen 0-3 år.
Kighoste; Kighoste er nu som tidligere en alvorlig børnesygdom, hvis man får den før toårs- og især før seks-måneders alderen. De helt små børn har nemlig meget snævre luftveje, hvor sejt slim kan hobe sig op og give problemer med at trække vejret.
Klip i mellemkød; Kaldes også et episiotomi. Et indgreb, der foretages under fødslen for at undgå ukontrollerede brud, når barnets hoved passerer gennem fødselskanalen. Der skæres som regel fra skeden ned til endetarmen, men indgrebet kan også foretages fra skeden og ud til siden.
Kløe; Kløe ved graviditet forekommer især i de sidste måneder af din graviditet. De fleste oplever graviditetskløe på mave, hænder og under fodsålerne, og ofte er det værst om natten. Leverbetinget graviditetskløe. I tilfælde af, at du har meget kløe, skal du kontakte din læge. Lægen vil i dette tilfælde ved hjælp af blodprøver følge med i hvor mange affaldsstoffer, der er hobet op i din krop. Leverbetinget graviditetskløe kan i visse tilfælde påvirke dit barn negativt og i meget sjældne tilfælde skal fødslen sættes i gang nogle uger før terminen.
Kolik; Kolik er en tilstand hos spædbørn i alderen fra tre uger til tre måneder, hvis udtryk er utrøstelig gråd i mindst tre timer om dagen, mindst tre dage om ugen i mindst tre uger. Der er i dag en tendens til at sidestille vedvarende gråd med kolik, fordi man ikke kender det organiske grundlag for tilstanden. Læs vores store tema om gråd her
Krampe; Er en graviditetsgene, som oftes optræder i midten af graviditeten. Lægkramper kommer oftest om aftenen eller natten, og gir ofte gener som ømhed i muskulaturen i flere dage efter. Dette optræder gerne mod midten og slutningen af svangerskabet. De forsvinder hos de allerfleste inden en uge efter fødselen.
Lanugohår; Fostret har fine, dunede hår på hoved og krop. De kaldes for lanugohår. Betydningen af denne slags hår er stadig ukendt, men en teori er, at lanugohår er der for at holde på det fosterfedt, der dannes af talgkirtler, der sidder ved hårrødderne. Fosterfedt giver barnet beskyttelse mod hudinfektioner.
Lanugohår falder dog af og forsvinder før fødslen ca. omkring uge 30. Man vil ved for tidligt fødte børn endnu kunne opleve dette fænomen.
Lattergas; Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske. Lattergas bruges som smertestillende og gives f.eks. til kvinder i fødsel. Lattergas virker på den måde at kvinden mærker smerten, men ikke alder sig gå på af den - hun bliver lidt "ligeglad". Det er lidt ligesom at blive lidt fuld og svimmel. Når masken lægges fra kvinden, så forsvinder virkningen hurtigt igen.
Lavement; Har man ikke haft afføring umiddelbart før fødslen, vil man i nogle tilfælde blive tilrådet et lavement af jordemoderen. Det er ikke smertefuldt at få et lavement. Et lavement består af en væske, som sprøjtes op i endetarmen. 5-20 minutter efter det er givet, indtræder effekten, og man får tømt den nedre del af tarmen.
Ligamentsmerter; Livmoderen er fæstet til bækkenet ved hjælp af kraftige ligamenter. Disse ligamenter strækker sig, efterhånden som livmoderen vokser. Det kan føles som en mild smerte lokaliseret til dette område, når ligamenterne strækkes. Dette er ufarligt.
Lussingesyge; Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom. Det er en virussygdom, der hovedsagelig rammer børn fra fem til femten år, men personer i alle aldersklasser kan smittes. Forældre til mindre børn og personer, der arbejder med børn, er særligt udsatte.Gravide, som smittes med lussingesyge, har en risiko på cirka fem procent for at smitten overføres til fostret. Lussingesyge hos et foster kan føre til ufrivillig abort eller fosterdød, men det er vigtigt at understrege, at risikoen herfor er lille. Det tilrådes at blive undersøgt om du som gravid har haft lussingesyge og helt undgå børn med lussingesyge.
MFR-Vaccine; Er en del af børnevaccinationsprogrammet, som de fleste børn i DK følger. Man vaccineres mod Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde.
MD-Scanning; Kaldes også en gennemscanning og foregår i graviditetens 18-20 uge. Man ser på fosterets hoved, hjerte, bugvæg, mave-tarm system, nyrer, blære, arme, ben og ryg - alle organerne ses grundigt efter for misdannelser. Afslutningsvis noteres, hvor moderkagen er placeret og om fostervandsmængden er normal.
Meconium; Er babys første afføring efter fødslen. Det nyfødte barns første afføring er sort eller mørkegrøn og har en fedtet konsistens. Det skyldes affald fra fostertilværelsen. I løbet af få døgn vil et ammebarns afføring blive gullig og grynet.
Moderkage; Placenta. Moderkagen forsyner barnet med næring imens det ligger inde i maven. Moderkagen er barrieren mellem moder og foster. Fosterets blodkar omsluttes af blodkar fra moderen. Ilt og næringsstoffer kan passere fra moderens blod over i fosterets blod, og kuldioxid og affaldsprodukter passerer den anden vej. På denne måde fungerer moderkagen som fosterets "tarm", "lunger" og "nyrer".Når fødslen er forbi og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Moderkagebiosi; Moderkagebiopsi (også kaldet chorion villus biopsi) er en vævsprøve test, udtaget af moderkagen igennem skedevæggen eller maveskindet, som bruges til at konstatere eventuelle genetiske abnormaliteter før fødslen. Testen foretages tidligt i graviditeten, som regel mellem uge 9 og uge 11. Moderkagebiopsi kan hjælpe med til at identificere problemer relateret til genetiske defekter såsom Downs syndrom.
Mola; også kaldet drueklasegraviditet. Mola er en graviditet, hvor moderkagens forgreninger er udspilede af væske, så de ses som blærer. Ved komplet mola er hele moderkagen forandret. Ved partiel mola, delvis omdannelse af moderkagen, ses både blærer og normale områder.Det ses i ca. 1:1300 graviditeter. Ved komplet mola uden kvindelige kromosomer kan der slet ikke udvikles et fosteranlæg. Graviditeten består kun af moderkagen. Ved partiel mola forstyrres fosterudviklingen af det fordoblede antal mandlige kromosomer. Udviklingen standser ofte helt i de allerførste uger. Hvis fostret er levende, er det altid misdannet og kan aldrig overleve.
Motion; Den nyeste forskning siger, at gravide i god fysisk form kommer nemmere og hurtigere gennem fødslen end de kvinder, der er i dårlig form. Kvinderne får færre epiduralblokader, færre kejsersnit og bliver klippet sjældnere. Desuden tyder nogle forskningsresultater på, at børn, hvis mødre var fysisk aktive i graviditeten, udvikler sig bedre både fysisk og mentalt end andre børn. L
Mæslinger; Mæslinger er en virussygdom af de mest smittefarlige. Den forårsages af et virus man kalder morbilli virus. Mæslinger regnes nok for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til.
Navlebrok; Navlebrok er ufarligt og giver næsten aldrig problemer så behandling er langt overvejende kosmetisk. Enkelte børn kan klage over lette mavesmerter. De fleste forsvinder af sig selv inden 1års alderen, men nogle består. Det medfødte brok (hernie) ses hos 5% af spædbørn, og brokket presser sig direkte ud gennem navlen, når barnet skriger. Når barnet slapper af, glider brokket på plads af sig selv. Der føles et hul (et område hvor huden giver efter, når man trykker det ind mod maven) i navlen, som kan variere fra få mm op til 1 cm. Normalt vil hullet lukke af sig selv inden for de første leveår, og en operation kommer kun på tale, hvis hullet stadig er til stede efter 3 år.
Netdoktor; Netdoktor.dk er den største danske internetbaserede informationsplatform omkring helbred, sygdomme, medicinering, livsstilsrådgivning, m.v. Platformer erstatter ingenlunde lægebesøg, men kan være et godt opslagsværk for at indhente grundlæggende oplysninger omkring sygdomme, symptomer, medicin, behandling m.v., ligesom netdoktor.dk beskriver forslag til livsstilsændring.
Neuralrørsdefekt; Sjælden misdannelse i fosterstadiet hvor det rør, der i løbet af graviditeten udvikler sig til hjernen og rygmarven, ikke lukker sig rigtigt. En neuralrørsdefekt kan udvikle sig til rygmarvsbrok eller underudvikling af hjernen. Risikoen for neuralrørsdefekter nedsættes ved at indtage den vigtige folinsyre, fra graviditeten planlægges til og med 12. uge. Sundhedsstyrelsen anbefaler kvinder, der tidligere har aborteret eller har født et barn med neuralrørsdefekt, samt kvinder, der selv har eller hvis partner har neuralrørsdefekt at indtage et tilskud af 5 mg folinsyre dagligt (lægeordineret) fra graviditeten planlægges til og med 2 måneder henne.
NF-Scanning; Nakkefoldscanning foretages i ugerne 11-14 Ved scanningen af nakkefolden måler man tykkelsen af den væske, der befinder sig under huden ved fosterets nakke. Ud fra dette mål kan man sammen med moderens alder og fosterets længde vurdere, om der er risiko for mongolisme, andre kromosomafvigelser eller hjertefejl.
Næseblod; Slimhinderne i næsen svulmer en smule op i graviditeten, og de er fyldte med blod. Det kan gøre, at den gravide har lidt sværere ved at trække vejret almindeligt, og at nogen gravide oftere får næseblod.
Obstipation; Forstoppelse. Det er en naturlig del af graviditeten at opleve forstoppelse. Det skyldes, at tyktarmen påvirkes af graviditetshormoner, og af tryk fra livmoderen. Det er vigtigt, at den gravide spiser groft, drikker rigeligt væske og motionerer regelmæssigt. Får du forstoppelse, kan svedsker, juice, masser af vand samt frugt og grønt hjælpe. Andre har god gavn af frøskaller og lignende, dette kan du spørge om på apoteket.
Obstetrik; Obstetrik er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med fødselshjælp. En obstetriker varetager udredning og behandling indenfor forskellige gynækologiske og obstetriske delspecialer: kvindesygdomme, aborter, graviditeter, fødsel og barsel.
Opkast; Næsten alle gravide oplever kvalme eller opkast i løbet af graviditeten. Hos de fleste vil kvalmen dog ophøre inden uge 15. Hvis opkastningerne er så voldsomme, at de påvirker den gravides almentilstand og forårsager et vist vægttab, kan det, i sjældne tilfælde, være nødvendigt, at den gravide bliver indlagt på hospitalet. Ved almindelig kvalme anbefales små, hyppige måltider. Nogen gravide oplever mindre kvalme ved at spise nødder, og andre igen synes at ingefær hjælper.
Oxytocin; Er du beruset af oxytocin? Omtrent 5 uger før fødslen daler progesteronindholdet hos dig, som er gravid. Samtidig sker en øgning af østrogen og oxytocin. Oxytocin påvirker faktisk din personlighed i slutningen af svangerskabet, og forbereder dig på at blive mor. Ved igangsættelse af fødsel og ved vestimulation under fødsel gives oxytocin som intravenøs infusion.Oxytocin er ansvarligt for, at mælken løber til brystet under amningen, og frigives bl.a., når babyer sutter på brystvorterne.
PCO; PCO er forkortelsen for polycystisk ovarie (æggestok), hvilket refererer til de mange små cyster (ægblærer) som typisk ses når man ultralydsscanner en PCO-æggestok. Man har oftest PCO på begge æggestokke - men nogle kvinder har det kun på den ene.
PCOS; PCOS er forkortelsen for polycystisk ovariesyndrom, hvilket betyder at man ud over at have PCO også har et eller flere symptomer, som har sammenhæng med PCO.
Placenta; Moderkagen forsyner barnet med næring imens det ligger inde i maven. Moderkagen er barrieren mellem moder og foster. Fosterets blodkar omsluttes af blodkar fra moderen. Ilt og næringsstoffer kan passere fra moderens blod over i fosterets blod, og kuldioxid og affaldsprodukter passerer den anden vej. På denne måde fungerer moderkagen som fosterets "tarm", "lunger" og "nyrer".Når fødslen er forbi og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Plukkeveer; Livmoderen har sammentrækninger under hele svangerskabet. Du vil mærke mere eller mindre til dette. Maven bliver hård og du kan føle varme, hurtig puls og vanskeligheder med at bevæge dig, når du har en plukve. Flergangsfødende har ofte flere af sådanne sammentrækninger end førstegangsfødende. Plukveer er ikke farlige og fører sædvanligvis ikke til for tidlig fødsel. Læs mere om plukkeveer her
Præeklamsi; Alle gravide får regelmæssigt målt deres blodtryk og undersøgt urinen for æggehvidestoffer. Det sker for at holde øje med, om kvinden udvikler svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi.
Pudentusblokade; Pudendusblokade er en lokalbedøvelse. Den lægges ved indsprøjtning i højre og venstre side ret højt oppe i skeden. Der bruges et indføringsrør til kanylen. Selve stikket går kun en halv centimeter ind i vævet. Blokaden bedøver den nederste del af skeden og mellemkødet.
Rhesus; Rhesusreaktion hos et foster er en alvorlig tilstand, hvor fosterets immunforsvar angriber sine egne blodceller. På overfladen af de røde blodceller, som transporterer ilt rundt i blodet, findes nogle proteiner kaldet antigener. Nogle af disse danner grundlag for blodtypesystemet AB0 samt rhesussystemet. Hvis en rhesus-negativ kvinde bliver gravid, og faderen er rhesus-positiv, er der risiko for, at barnet bliver rhesus-positivt. Kvinden er således bærer af et barn, der i sit blod har rhesus-antigener på overfladen af blodcellerne. Man skal her huske på, at mor og barn ikke deler blod, men næring og affaldsstoffer udskilles over en tynd membran i moderkagen. Hvis der sker en overførsel af barnets blod til moderens, vil hun udvikle antistoffer overfor rhesusantigenet. Dette kan ske hvis der er tale om en abort, hvad enten den er spontan eller provokeret, eller det kan ske i forbindelse med fødslen. Idet moderen er immuniseret, dvs. hun har antistoffer mod rhesusantigenet, vil disse passere moderkagen næste gang hun bliver gravid. Hvis barnet er rhesus-positivt, vil antistofferne angribe dets røde blodceller, hvilket kan føre til rhesus-sygdommen.
Rygmarvsbedøvelse; En epiduralbedøvelse, kaldet en rygmarvsbedøvelse, hæmmer ve-smerterne, som opstår, når livmoderens muskulatur trækker sig sammen under fødslen. Mellem én og 16 procent får i dag epiduralbedøvelse ved fødslen.Epiduralrummet ligger lige over den inderste del af rygmarvskanalen, også kaldet spinalrummet, som indeholder rygmarvsvæsken. Spinalrummet bruges for eksempel til lokalbedøvelse ved planlagte kejsersnit. En epiduralbedøvelse lægges altid af en narkoselæge.
Råmælk; Colostrum er den første modermælk, som barnet får de første dage efter fødslen. Den ernæringsmæssige sammensætning af colostrum er anderledes end den modermælk, brystet producerer senere. Colostrum er meget proteinrig og indeholder mange hvide blodlegemer og antistoffer. Derudover virker colostrum let afførende. Mængden af colostrum er i de første dage sædvanligvis lille. Men den indeholder alt det, barnet har behov for. Undgå tilskud af vand, sukkervand, kamillete og modermælkserstatning, med mindre der er tale om ganske særlige tilfælde. "En flaske" kan let forstyrre ammestarten.
Slimprop; Hos de fleste kvinder sidder der en prop af slim i livmodermunden. Den beskytter mod bakteriers indtrængen i livmoderen. I slutningen af graviditeten åbner livmodermunden sig lidt, og slimproppen glider ud. Slimet er sejt og hvidligt. Det kan være gulligt, eventuelt med lidt blod i, og kan komme ud fra skeden klatvis over et par dage.
Smertelindring; Der kan ydes forskellige smertelindringstilbud i forbindelse med din forestående fødsel. Lattergas, Pudendusblokade, bistik, hypnose, akupunktur, fødsel i vand, m.fl.
Spontan abort; En spontan abort er afstødning af fosteret før udløbet af 22. graviditetsuge. Sker aborten efter, benævnes det en dødsfødsel. Lang de fleste sker dog før 12. uge, og heraf er de fleste så tidlige, at de slet ikke erkendes af kvinden, men opleves som en forsinket og evt. kraftigere menstruation.
Stamceller; Stamceller er primitive celler uden en selvstændig arbejdsopgave. Stamceller findes i navlestrengsblodet samt i knoglemarven i menneskets krop. Stamceller, fra både knoglemarv og navlestrengsblod, kan forny sig selv og udvikles til forskellige typer af celler med en specifik arbejdsopgave. Stamceller bruges i dag til behandling af cancer, genetiske sygdomme, nedbrud i immunsystemet og blodsygdomme. I alt benyttes de i behandlingen af omkring 50 forskellige sygdomme. Læs vores store tema om stamceller her >>
Stimulanser; Fødevarestyrelsen fraråder, at gravide indtager stimulanser, såsom narkotika, alkohol, rygning og medicin. Herudover anbefales det at indtage andre ting såsom, cola, te og kaffe (koffein) i meget begrænsede mængder. Læs mere om stimulanser og disses betydning her
Stjernekigger; Er en baby, som fødes med ansigtet opad mod normalt med baghovedet opad. Den kigger mod stjernerne.
Storkebid; Storkebid er røde mærker som ret mange børn fødes med. De optræder oftest i nakken eller ved øjenlåg. Mærkerne skyldes en udviklingsfejl, hvor blodkarene i et lille område er konstant udvidet, hvorved området farves rødt (af blodet). Storkebid er ikke farlige og bliver mindre fremtrædende/forsvinder med alderen. De kan fjernes ved behandling med laser eller lys. En anden form for fødselsmærke er jordbærmærker, de bør fjernes hurtigst muligt.
Strækmærker; Strækmærker er rødlige striber i huden. De forekommer på maven, brysterne, sæde og lår. Nogle får mange, andre får få eller ingen strækmærker. Der findes ingen fuldstændig forklaring på, hvorfor vi får dem, men det har noget at gøre med bristninger i underhudsvævet uden at overhuden går i stykker. Læs mere om strækmærker og andre graviditetsgener her
Sugekop; Hvis du er blevet for træt, hvis veerne er for svage i presseperioden, eller hvis barnets hjertelyd er påvirket, kan lægen hjælpe barnet ud ved hjælp af en sugekop. Hvis lægen vurderer, at en sugekop er nødvendig, bliver du informeret grundigt om det. Lægen placerer sugekoppen bag på barnets hoved. Med undertryk dannes en lille hævelse, så sugekoppen sidder fast.Du samarbejder med lægen, som trækker i sugekoppen samtidig med, at du presser. På den måde kan I afkorte fødselsforløbet eller holde barnets hoved ude mellem veerne. Når hovedet er fremme, tager lægen sugekoppen af og fortsætter som normalt. Sugekoppen er uskadelig for barnet, og barnet har ofte en hævelse i forvejen pga. fødslen. Sugekoppen er lavet sådan, at hvis lægen trækker skævt eller for kraftigt, vil den falde af.
Svamp; En del gravide får svamp en eller flere gange i graviditeten. Det skyldes, at miljøet omkring skeden bliver mere surt i graviditeten. Svamp opdages oftest som kløe og svien. Svamp bør behandles, da man ellers kan få rifter og sår, som kan være meget smertefulde. Snak med din egen læge, eller spørg på apoteket.
Symfyse-fundusmål; For at bedømme om fosteret vokser har man brug for at kunne måle livmoderens størrelse. Man kan måle størrelsen ved hjælp af fingerbredder over eller under navlen, eller man kan måle den gravide kvindes mave med et målebånd. Dette sidste mål kaldes "symfyse-fundusmål". Man måler fra toppen af kønsbenet (symfyse) til toppen af livmoderen (fundus). Målet angives i centimeter.
Syning; Det sker at kvinden får rifter eller brister i skeden eller mellemkødet men heldigvis er vævet meget god til at hele igen og tit vælger man ikke at sy. Vælger jordemoderen at sy vil man som ofte få en lokalbedøvelse og den tråd man anvender forsvinder af sig selv efter et par uger.
Sædefødsel; Ved en sædefødsel kommer fosteret med sæde (numsen) eller fødder først. Mellem 3 og 4 fødsler ud af 100 er sædefødsler. Hovedet, som er den største del af barnet, bliver da født sidst. Det er derfor vigtigt at vide på forhånd, hvor stort bækkenet er, og hvor stort barnet er. Hvis barnet ligger på siden, tager man som regel et røntgenbillede for at afgøre størrelsen. Hvis moderen har et rummeligt bækken, kan fødslen foregå på normal vis gennem skeden. Hvis barnets hoved er for stort, vil man vælge at foretage fødslen ved hjælp af kejsersnit.
Tegnblødning; Der kan komme lidt slimet, brunligt eller lyst blodigt udflåd i forbindelse med, at fødslen går i gang. Det kommer også fra livmodermunden. Når den åbner sig, brister nogle små blodkar. Denne let slimede blødning kaldes tegnblødning. Toxoplasmose; Haresyge, som sygdommen hedder på dansk, skyldes smitte med parasitten Toxoplasma gondii. Denne parasit har katten som hovedvært, og formerer sig i dens tarm. Hvis en gravid kvinde smittes, via jord, eller vand, kan sygdommen overføres til fostret med alvorlige konsekvenser til følge.
Trimester; Din graviditet er opdelt i 3 trimestrer. 1 trimester går fra uge 1-12. 2 trimester går fra uge 13-27 mens sidste trimester er fra uge 28-40.
Tripletest; Tripletest er en frivillig blodprøveundersøgelse af den gravide. Testen belyser risikoen for kromosomsygdomme (især mongolisme/Down's syndrom) og visse misdannelser hos fosteret, f.eks. fejludvikling af hjerne og rygmarv (manglende hjerne eller rygmarvsbrok), defekter i bugvæggen samt visse nyremisdannelser. Disse misdannelser forekommer hos ca. 1 ud af 500 nyfødte. Blodprøven til tripletest udtages fra den gravide i 15-18 svangerskabsuge. Prøven undersøges for 3 forskellige stoffer: Østriol, gonadotropin samt alfaføtoprotein. Ved at sammenholde målingerne af de tre stoffer med den gravides alder og forventet fødselstidspunkt udregnes et risikotal, der belyser risikoen for, at fosteret har alvorlige misdannelser eller kromosomsygdom (hyppigst mongolisme).
Trøske; Trøske er en betændelse i mundhulen forårsaget af svampe. Sygdommen er meget almindelig de første måneder efter fødslen. Trøske viser sig ved mælke-hvide pletter på tungen, i ganen og det indvendige af kinderne. Trøske kan smitte. Hvis ikke pletterne forsvinder i løbet af få dages behandling med danskvand, bør lægen kontaktes. Lægen kan udskrive en recept på et svampedræbende middel.
Tvillinger; Det kommer som et chok for de fleste, at de venter to i stedet for et barn. Heldigvis opdages de allerfleste tvillinger i dag ved scanningen og ikke som tidligere under selve fødslen. Det bevirker, at man som forældre har mulighed for at omstille og forberede sig på tvillingernes ankomst. Det er en større belastning for kroppen at vente tvillinger end at vente et barn. Den gravide tvillingemor bliver derfor tilbudt sygemelding allerede i uge 24 for at forebygge komplikationer og for tidlig fødsel.
Specialbutikken finder du på Ellhöfterweg